Hovedretter Opskrifter

Chili con Carne

2. januar 2022
chili02

Chili con carne er en traditional ret, især kendt i Tex-Mex køkkenet, altså fra det nordlige Mexico eller det sydlige Texas. Den kan laves super spicy og hidsig, eller du kan nøjes med en mildere version. I Lausenheim er det den fyrige version, der bliver spist.

Chili con Carne er en nem, hurtig, billig og velsmagende ret, der kan tilpasses den enkeltes smagsløg. Og husk, chili er godt for dig!

Ingredienser ttil Chili con Carne

Alle mål er strøgne

1½ spsk olie
1 stort løg eller 2 mindre (ca. 200 g)
1 peberfrugt
5 fed hvidløg
500 g hakket oksekød
1/2 tsk spidskommen
1 tsk tørret oregano
1/2 tsk stødt gurkemeje
1-2 spsk chilipulver (begynd med 1 spsk)
15 g salt
30 g mørk chokolade
3 spsk. rødvinseddike
1 dåse flåede, hakkede tomater
1 dåse mørke røde kidneybønner, drænet og skyllet
1-2 dl vand

Yoghurt eller creme fraiche
Langkornede ris – til Chili bruger jeg parboiled, men du kan bruge de ris, du har.

Fremgangsmåde

Pil løget og hak det fint
Snit peberfrugten i tern
Pil hvidløg – du kan enten snitte det meget fint eller bruge en hvidløgspresser. Sidstnævnte vil give en kraftigere smag.

Varm olien op i en stor sauterpande eller en gryde ved middelhøj varme
Tilsæt løg og peberfrugt lad det sautere, indtil de er bløde, ca. 5 minutter. Efter et par minutter skal du tilsætte hvidløg, men ikke må blive brændt af.
Tilsæt kødet og skru lidt op for varmen. Sørg for at arbejde det godt igennem, så kødet deler sig, og det hele får en tur.
Når kødet er blevet brunet, tilsættes krydderierne og saltet. Du kan spare lidt på chilien i første omgang og tilsætte mere, når du smager retten til..
Tilsæt chokoladen og lad den smelte.
Rør rødvinseddike og tomater i – skyl tomatdåsen med 1-2 dl. vand, som du også tilsætter
Hæld væsken fra kidneybønnerne og rør dem i.
Smag retten til. Vær især opmærksom på, om syre og sødlighed samt salt er på plads. Når du synes det, skal du tage stilling til, om retten skal have mere chili. Hvis du har gæster, som ikke bryder sig så meget om det stærke, kan du dele retten op i to portioner og krydre dem forskelligt. Vær opmærksom på, at ris og yougurt/creme fraiche dæmper den krydrede fornemmelse, så saucen må godt være lidt stærkere, end du egentlig ”kan klare”.
Kog chilien tildækket i ved middellav varme i 15 minutter.

Serveres med ris og en stor spiseskefuld yoghurt eller creme fraiche på toppen. Et drys friskhakket koriander passer godt til retten.

Velegnet til frysning – så er der nem og hurtig mad en anden gang.

Du synes måske også om

Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar