Om mig

Lausenheim

Mit navn er Laus Sørensen. Jeg er udlandsdansker og har boet i Prag siden januar 2007. Her beskæftiger jeg mig med at hjælpe danske gæster med at få den bedst mulige oplevelse ud af at besøge Prag. Jeg booker hoteller og ferielejligheder, og jeg gennemfører ture og udflugter på dansk.

Oprindeligt er jeg læreruddannet. Mine linjefag er dansk og hjemkundskab. Jeg har været efterskolelærer i 8 år, og en af mine opgaver var sammen med en gruppe elever at lave mad til resten af eleverne og personalet på skolen. Senere har jeg været viceskoleinspektør i 10 år, før jeg besluttede mig for at starte et nyt kapitel i mit liv.

Jeg sagde mit arbejde op, flyttede til Prag og har siden taget mig af danske gæster i den smukkeste by, jeg kender.

Siden Corona-pandemien startede, har det været vanskeligere at leve at turisme. Derfor har jeg nu også andre jobs. Det væsentligste er en ansættelse som Remote Personal Assistant for administrationschefen på det danske magasin Økonomisk Ugebrev. Et usædvanligt interessant og givende arbejde. Desuden arbejder jeg med forskellige freelanceopgaver, især oversættelser.

Jeg er glad for mad, jeg kan lide tjekkisk øl, jeg har en smule kendskab til vin, og jeg har besøgt mange af restauranterne her i Prag, så jeg kan vejlede mine gæster. Men jeg holder også meget af at lave mad, og jeg foretrækker at lave det meste fra bunden. Jeg er ikke hysterisk med at undgå færdige produkter, men har jeg tid og mulighed, vil jeg hellere koge en fond end anvende en suppeterning