Drikke Opskrifter

Agurkelimonade – lækkert og læskende

30. december 2021
Agurkelimonade

Om sommeren skal der masser af væske til – det meste skal være uden alkohol.

Min hjemmelavede agurkelimonade er frisk, læskende og stærkt vanedannende.

Jeg laver en ret stor portion, du kan bare nøjes med mindre. Nedenstående bliver til ca. 4-5 liter, når det serveres.

Agurkelimonade er overraskende fuld af smag – og den er både forfriskende og læskende

Ingredienser:

2 agurker
2 citroner (den ene til pyntning, det kan springes over…)
1 dl. ægte citronsaft på flaske (eller endnu 3 citroner)
4-5 myntestilke
2 dl. sukker
vand (2 dl + 5 dl)
evt. danskvand

Fremgangsmåde:

2 dl sukker og 2 dl. vand hældes i en lille gryde og koger op, indtil sukkeret opløses. Stilles til side (evt. koldt)

Agurker og citroner vaskes grundigt. Helst usprøjtede citroner.
Riv skallen af en citron ned i et blenderglas eller foodprocessor. Pres saften af citronen derned. Tilsæt 1 dl ægte citronsaft eller saften af 3 citroner (jeg er simpelthen doven og nærig, citronsaft er både nemmere og billigere)
Tag bladene af myntestilkene og tilsæt dem.
Skær agurkerne i grove tern og hæld dem i blenderen. Jeg beholder skrællen på, den giver masser af smag.
Tilsæt vand næsten til det dækker (omkring ½ liter) – det hele blendes meget grundigt.
Hæld det over i en anden beholder gennem en si (lad det dryppe nogle minutter). Du kan også bruge osteklæde. Tilsæt sukkerlagen.
Lad det evt. køle af. Men hvis du er meget utålmodig, server med flere isterninger 1f642🙂

Servering: Hæld ½ dl. af ovenstående i et glas, tilsæt 3 dl. vand (evt. mere, smag til den første gang, indtil du kender smagen). Jeg bruger vand med brus.
Hæld isterninger i og pynt evt. med en citronskive og nogle mynteblade.

Gode venner har fortalt mig, at agurkelimonaden kan bruges sammen med både gin og vodka – prøv det!

Drikkes UDEN sugerør (siger fritidsdykkeren, der er ked af at skulle rydde op i koralrevene…)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

da_DKDansk