Dette er en helt enkel, nem og hurtig grundopskrift på hjemmelavet gammeldags agurkesalat.
Personligt foretrækker jeg den så enkel som muligt. Men man kan sagtens tilføre flere smagsgivere, hvis man ønsker det. F. eks. dildkroner, en smule peberrod, en smule ingefær og/eller lidt frisk chili.
I “gamle dage” trak min mor først væske ud af agurkeskiverne med salt. Den metode giver et lidt andet resultat, som jeg faktisk ikke nær så godt kan lide.
Den gode nyhed er, at efter min mening er den nemmeste fremgangsmåde til at lave agurkesalat også den bedste!

Hjemmelavet gammeldags agurkesalat
Udstyr
- 1 Foodprocessor, mandolinhjern eller rivejern der kan skære tynde skiver
Ingredienser
- 1 agurk
- 1 dl sukker
- 1 dl eddike
- ½ dl vand
- ½ tsk salt
- Friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Jeg laver altid en portion af 2 agurker, når jeg alligevel er i gang
- Hæld sukker, eddike og vand i en gryde. Varm op og pisk, indtil sukkeret er opløst. Det skal ikke nødvendigvis koge, bare opløs sukkeret. Afkøles til stuetemperatur eller koldere
- Vask agurken og skær den i ensartede tynde skiver. Jeg bruger min foodprocessor, men et mandolinjern eller et rivejern med "skiveskærer" er også fint. Jeg ville ikke have selvtillid nok til at skære de ensartede skiver med en kniv.
- Hæld marinaden over agurkerne. Opbevares koldt.


1 Kommentar
[…] kan jo bruge Hjemmelavet Agurkesalat på din hotdog – og evt. servere den med en god Kold […]