Ossobuco er en egnsret fra Piemonten og Lombardiet, hvor Milano er hovedbyen. Måske er det derfor, den ofte serveres med Risotto Milanese. Jeg kan også godt lide at give kartoffelmos til.
Navnet Osso Buco henviser til det hul, der er midt i benet, hvor marven sidder. Marven er en vigtig smagsgiver til retten.
Oprindeligt laves den af kalveskank. I Danmark er det mere almindeligt at sælge okseskank til retten. Jeg bruger kalv i denne opskrift, men lad os ikke aldersdiskriminere og simpelthen bare nyde den lækre simreret, uanset om det er kalv eller okse.
Osso Buco er en lækker og nem simreret, hvor ingrediensen tid spiller en vigtig rolle. Giv dig tid – og nyd det!
Osso Buco – en italiensk simreret
Ingredienser
- 1-1½ kg kalveskank i skiver Okseskank er også OK
- 50 g hvedemel
- 1 tsk salt
- friskkværnet peber
- 3-4 stk mellemstore gulerødder
- 2 stk mellemstore løg
- 3 stilke bladselleri
- 4-5 fed hvidløg
- 3 spsk olie
- 50 g koncentreret tomatpuré (3 strøgne spsk)
- 2 dåser flåede, hakkede tomater
- 2½ dl hvidvin
- 4 dl kalve- eller oksefond
- 3-4 laurbærblade
- salt
- friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Hvis der er sener rundt i kanten af kødet, så klip dem igennem nogle steder. Ellers buler det meget op under bruning
- Pil løg og hak det fint
- Pil hvidløg og hak det fint
- Skyl bladselleri, flæk dem på langs og snit dem fint
- Skræl gulerødder og snit dem i små tern
- Læg mel i en tallerken og krydr det med salt og peber
- Vend kødstykkerne i mel
- Varm olien op i en stor, tykbundet gryde ved middel varme
- Steg kødstykkerne 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldne. Gør det evt. af 2 gange for at undgå, at de ligger for tæt og koger i stedet for at stege
- Tag kødet op og tilsæt løg og hvidløg, som svitses, indtil løgene er klare
- Tilsæt gulerødder og bladselleri og svits videre 3-4 minutter
- Tilsæt tomatpuré og lad det svitse med 1-2 minutter
- Tilsæt hvidvin og lad den simre et par minutter, før du også tilsætter tomater, laurbærblade og oksefond/bouillon
- Smag til med salt og peber
- Læg kødet over i gryden – det skal være dækket af saucen
- Lad det hele simre ved svag varme 2½ timer under låg – rør forsigtigt engang imellem for at undgå, at det brænder påDu kan også stille det ind i ovnen ved 160°, hvis gryden ikke har dele, der kan tage skade af ovnvarme.
- Smag til igen – og server med kartoffelmos, risotto eller safranris og evt. et gavmildt drys gremolata ovenpå.
No Comments