Amerikansk Fried Chicken i varmluftovn – med kartoffelbåde
Laus Sørensen
Lav "American Fried Chicken" uden friture og airfryer.Altså, faktisk kan du bruge præcist samme opskrift både i friture og airfryer. Men her er metoden, hvis du ikke har eller ikke vil bruge en af de to.Få det møreste, saftigste kyllingekød med masser af smag og et strejf af chili i baggrunden - eller et chili-spark, hvis du foretrækker det.Du kan enten partere en hel kylling i 8 stykker (så har du skroget til fond), eller gøre som jeg, nemlig bruge over- og underlår. De giver et saftigt resultat og har den fordel, at de skal have samme tilberedningstid. Kyllingebryst bliver nemt tørt, hvis det tilberedes lige så længe som lår.Kyllingen marineres i kærnemælk. Det er bedst, hvis det er natten over, men når du ikke det, kan du "slippe afsted med" at sætte kyllingen i blød et par timer i forvejen. De kan ligge op til 48 timer, så skulle du blive forhindret i at lave mad den dag, du havde planlagt, kan de fint holde sig til dagen efter (ifølge de officielle amerikanske fødevaremyndigheder). Den lette syrlighed af kærnemælken gør, at kødet bliver meget mere mørt og saftigt og giver desuden en virkelig god konsistens. Skulle du ikke lige kunne skaffe kærnemælk, kan du i en håndevending bruge almindelig mælk tilsat ½ tsk citronsaft eller eddike pr. deciliter.Tilbehøret er selvfølgelig valgfrit, men jeg kan godt lide krydrede kartoffelbåde og evt. en grøn salat med Stevens Hemmelige DressingNB! Hvis du har to riste til ovnen, så du ikke tilbereder kylling og kartofler i lag, bliver begge dele sprødere!
1-2 rist (riste) over bradepande eller plade (evt. en til kylling og en anden til kartofler)
1 Oliespray (du kan købe en oliespray/smørspray eller bruge en forstøver)
1 varmluftovn
Ingredienser
Krydring og marinering (du kan bruge lige den krydring, du foretrækker – dette er et forslag)
Alle mål er (selvfølgelig) strøgne
11500-1700 gramshel kyllingELLER
4hele kyllingeben (over- og underlår)
2spskpaprika
evt. 2tskrøget paprika(hvis du har)
1tskgurkemeje
½-2tskchilipulver eller cayennepeberVil du have et strejf eller et spark? Variér mængden derefter
1spskløgpulver
2tskhvidløgspulver
½tskpeber
1spsksalt
2tskbagepulver
1spskbrun farin eller brunt rørsukker
4dLkærnemælk
Panering og stegning
150ghvedemel
75gmajsstivelse (Maizena)
Olie til spray
Kartoffelbåde (brug de krydderier, du bedst kan lide - dette er mit forslag)
1½kgkartofler
1spskeddike
salt til kogning
2spskolie
2tskchiliflager
2tskpaprika
1tskløgpulver
½tskhvidløgspulver
1-2tsktørret timian eller Herbes de Provence
Fremgangsmåde
Krydring og marinering
Partér kyllingen i 8 nogenlunde lige store dele eller halvér kyllingebenene i over- og underlår
Bland alle krydderierne + bagepulver og sukker
Hæld et par toppede teskeer af blandingen over kyllingestykkerne og fordel det. Lad det lige ligge en 5 minutters tid, så det sidder lidt fast. Stil resten af krydderiblandingen til side til næste dag
Hæld kærnemælken i en skål af passende størrelse og sænk kyllingestykkerne derned. De skal helst være dækkede af kærnemælk. Stil på køl (tildækket)
Næste dag – eller efter nogle timer: Kartoffelbåde (renses og koges gerne en times tid eller længere før resten af tilberedningen)
Vask kartoflerne og gå dem efter for pletter og lignende
Skær dem i forholdsvis store både
Koges i letsaltet vand tilsat eddike i 5 minutter. Hældes i en sigte eller et dørslag og stilles til afdrypning og afkøling, gerne en time eller længere
Hæld olien og krydderierne i en plasticpose, jeg bruger en på 8 liter
Put kartoflerne i posen og fordel olien og krydderierne jævnt. Det er forbavsende nemt.
ENTEN
Fordel kartoflerne i bunden af den bradepande, du vil lægge kyllingeristen over. Så bliver de forholdsvis bløde
ELLER
Læg dem på en rist, som du kan have en "drypfanger" under. Så bliver de mere sprøde
Tilberedning af kylling
Tag kyllingestykkerne op af kærnemælken og lad dem evt. dryppe lidt af.Kærnemælken kasseres pga. risiko for salmonella. Hvis du vil undgå madspild, kan du fryse den og bruge den igen næste gang.
Bland hvedemel, majsstivelse og resten af krydderiblandingen fra dagen før
Put kyllingestykkerne, et ad gangen, ned i paneringen og sørg for, at de har et lag over det hele. Ryst dem ganske let, før de forsigtigt (så paneringen ikke tager skade) lægges på den rist, du vil tilberede dem på
Spray kyllingestykkerne med et tyndt lag olie eller smør på den del, der er synlig. Forsøg at ramme dem over det hele.
Kartofler og kyllinger stilles i en ovn, forvarmet til 190° varmluft