Jeg foretrækker min rødkål ret enkel - altså uden kanelstænger, appelsiner, æbler, kommen, stjerneanis eller andre smagstilsætninger. Men det er helt op til dig!Opskriften er beregnet pr. kilo. Som regel vejer et pænt rødkålshoved snarere to kilo, og så ganger du bare op.
35gfedtstof - smør, andefedt, kyllingefedt eller evt. olie
1dllagereddike
80gsukker
10gsalt
50gribsgelé eller ribssaft
2tskAtamon
1dlkogende vand
Fremgangsmåde
Pil evt. de yderste blade af kålhovedet, hvis ikke de ser pæne ud
Skær kålen i kvarte og fjern stokken
Skær igen stykkerne over i halve, der snittes fint. Jeg bruger en foodprocessor, du kan sagtens gøre det med en kniv. Overvej at tage handsker på af hensyn til farven.
Smelt fedtstoffet ved middel varme i en stor gryde. Jeg kan rigtigt godt lide at bruge andefedt, men du kan bruge det fedtstof, der passer dig bedst. Har du vegetarer eller veganere i familie eller omgangskreds, så brug olie.
Tilsæt eddike og rødkål og rør rundt
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rundt.
Lad det simre under låg. Rør rundt engang imellem.
Efter 30 minutter begynder jeg at tjekke, om rødkålen er kogt, som jeg vil have den. Jeg synes, færdigkøbt rødkål er for udkogt, så jeg stopper processen, før kålen når dertil. Det tager som regel 35-45 minutter.
Smag til, om balancen mellem sødt og surt er god
Kan hældes på rengjorte, atamonskyllede glas, mens kålen er brandvarm. Sæt tætsluttende låg på med det samme. Når det afkøler, vil du muligvis høre et "pop" fra låget, fordi der skabes undertryk i glasset. Det er en god ting i forhold til holdbarheden!Atamonskylning: hæld 1 dl kogende vand i et af glassene og tilsæt 2 spsk Atamon. Sæt låg på og drej glasset rundt, så alle overflader er skyllede. Hæld et over i næste glas og gentag.