1 perforeret baguette-plade eller almindelig bageplade med bagepapir
1 ildfast fad (helst metal)
Ingredienser
490ggodt, stærkt hvedemel med mindst 12 % protein (gerne13-14 %)
5gsukker
9gsalt
7gtørgær
310gvand (35-40°C)
Fremgangsmåde
Hvis du bruger frisk gær, skal du først opløse den i vandet, der ikke må være varmere end 35° C.
Alt hældes i røreskålen og æltes 10 minutter ved middel hastighed.
Lad dejen blive i rørekålen, dæk skålen til, og lad det hvile i 30 minutter
Æltes igen i 10 minutter ved middel hastighed
Tag dejen ud på bordet og stram den godt op til en kugle. Hæves tildækket i 1 time – jeg sætter den omvendte røreskål over
Dejen vejes af i 6 lige store stykker, der strammes op til kugler og hviler tildækket i 15 minutter
Vend en dejkugle om og stræk den ud til en oval eller en trekant med den brede side opad, brug evt. en kagerulle. Den skal være omkring 15 cm lang og 8 cm bred. Målene er ikke vigtige
Rul fra oven og mod dig selv, mens du strækker dejen og ofte lige presser den sammen. Du skal hele tiden rulle det yderste lidt mod midten. Når dejen er helt rullet sammen, skal du knibe sammenføjningen sammen med fingrene, så den ikke kan gå op. Det vigtigste i denne proces er, at overfladen strækkes undervejs
Tril dejen med hænderne således, at den bliver tykkest på midten og en smule spids i enderne
Læg den enten på en perforeret baguette-plade eller på bagepapir på en almindelig bageplade
Fortsæt med resten af dejstykkerne
Lad brødene hæve med damp. Der er flere muligheder:- Sæt dem ind i ovnen og stil en bradepande med kogende vand nederst. Efter 45 minutter tages de ud, så du kan varme ovnen op.- Hvis din opvaskemaskine er tom, sæt pladen på den øverste hylde og sæt varmt vand i bunden.- Jeg stiller pladen på bordet, fylder en bageform (fordi den er aflang) med kogende vand og sætteren plastkasse overLad brødene hæve i en times tid, ideelt op til 3 gange original størrelse
I god tid: Opvarm oven til 235° C (uden ventilatoren). Stil et ovnfast fad (IKKE glas) i bunden, gerne med granitskærver eller lavasten
Inden brødene bages: Læg et snit hen over dem med en meget skarp kniv, f.eks. et barberblad. Snittet skal være lidt ved siden af midten, helst i en 45° vinkel i forhold til snit-stedet, gerne en centimeter dybt og i næsten hele brødets længde
Spray brødene med vand og stil dem i midten af ovnen. Sprøjt dem igen, hæld 1-2 dl. kogende vand i det ildfaste fad og luk hurtigt døren
Efter 8 minutter lukkes dampen ud af ovnen, og det ildfaste fad fjernes, medmindre det er helt tomt
Bages yderligere 8-12 minutter, indtil de er gyldne og sprøde
Køles af på en bagerist
Hvis de mister sprødheden efter lidt tid (eller ved at blive pakket ind), kan de vækkes til live igen med 3 minutter ved 200° C i ovn eller airfryer