Leverpostej er en af de danske klassikere, som man nemt kommer til at savne, når man bor i udlandet. Jeg har prøvet forskellige opskrifter gennem årene, og med inspiration fra utallige søgninger på nettet, har jeg samlet en slags “best of”, som efterhånden er blevet til denne opskrift. Jeg vil – helt ubeskedent – kalde den skudsikker.
Denne gennemprøvede opskrift på leverpostej vil give dig et resultat, som gør, at du næppe går tilbage til den færdigkøbte version. Selv om den er cremet og smager af bacon, er fedtprocenten så lav som 13,3 %
Hjemmelavet leverpostej med (smag af) bacon
Equipment
- 1 Kødhakker eller
- 1 Foodprocessor
Ingredients
- 1 kg svinelever
- 350 g svinespæk
- 150 g røget spæk eller fed bacon
- 500 g kogte kartofler
- 150 g rå løg
- 1 l milk
- 30 g salt
- 14 g sugar
- 1-2 tsp freshly ground pepper
- 85 g wheat flour
- evt. 1 tsp allehånde
Method
- Skær leveren i skiver og udvand den i ca. 30 min. i koldt vand. Hæld derefter vandet fra.
- Skær spækket i skiver, så det er forholdsvis tyndt (1-1½ cm). Giv det ½ time i varmt vand, ca. 90º. Jeg vakuumpakker det og bruger min sous vide til denne del, men det er på ingen måde nødvendigt. Du kan også bruge en gryde med vand og lade det komme næsten i kog
- Tag spækket op af det varme vand og hæld vandet over leveren, som skal have 2-3 minutter heri.
- Lever, spæk, bacon, kartofler samt rå løg hakkes sammen i den ønskede grovhed. Brug kødhakkeren. Jeg kører det igennem kødhakkeren 3-4 gange, jeg kan godt lide postejen forholdsvist finthakket. Bruger du i stedet en foodprocessor, kan du gøre det i mindre portioner, da det ellers løber over og sviner.
- Mælken varmes til ca. 50 grader Pisk levermassen med krydderierne, salt, sukker og mel, Tilsæt den varme mælk (lidt ad gangen, ellers kan det skille), til du har en fin homogen masse.
- Kom dem i enten 335 grams eller 500 grams aluforme eller ovnfaste skåle, og bag dem ved 170 grader til kernetemperatur på 80-90 grader (ca. 1 time).
- Man kan nemt fryse dem i rå tilstand, så man altid har friskbagt leverpostej ved hånden. Faktisk er det bedst at fryse dem rå, da de ellers kan blive grynede efter optøning.
- Man varmebehandler spæk og lever som anført for at give en mere cremet leverpostej, som er nemmere at smøre ud, når den er afkølet. Massen er ret flydende inden bagning – det retter sig i ovnen.
Notes
Deklaration (energi)
Næringsindhold | pr. 100 g |
---|---|
Energi, kJ | 775 |
Energi, kcal | 185 |
Fedt, g | 13,3 |
– heraf mættede fedtsyrer, g | 5,6 |
Kulhydrat, g | 8,0 |
– heraf sukkerarter, g | 2,4 |
Kostfibre, g | 0,5 |
Protein, g | 8,5 |
Salt, g | 1,0 |
2 Comments
[…] Skyen er jo perfekt sammen med Hjemmelavet Rullepølse og måske også Hjemmelavet Leverpostej […]
[…] Du kan jo udnytte den tændte ovn til også lige at bage en Hjemmelavet Leverpostej […]